Sig ikke, at alt er forbi
og intet kan gro mer på Jorden.
Hun skjuler sig bare en tid,
når smerterne bliver for store.

Hun er lige her. Hendes skød
uudtømmeligt ligesom havet.
Sig ikke, at Jorden er død
skønt alt ligger brændt og begravet.

Ja, skyttegravenes skår
de blotlægger jordklodens nerver,
og bombernes kratre er sår,
der væsker og bløder og smerter.

Men vent, der er mere at sige!
For hun bærer det, skønt smertekrummet.
Sig ikke, at alt er forbi
og Jordens sang evigt forstummet.

For sangen trænger sig op
igennem al gråd og al klage
:/Ja, dybt i vor sjæl og vor krop
er Jorden en sang alle dage./: