Vi regnes for udskud og skumle banditter så vi skifter stil og blir antisemitter. Vi ønsker bestemt ikke skår i idyllen men nogen skal faneme bære på skylden. Jeg sa’ til min ven: Giv mig informationer. Hvad er en semit? Er de alle spioner? Og slår de igen, og for hvad skal de bøde? Han sa’: En semit? Det er bare en jøde!                 Og tvivlen den nager mit bankende hoved: Var Einstein nu også så klog som man troede? Og Gud det forbyde - det er helligbrøde! Ham Abraham Lincoln - han var da vist jøde. Og Kaplan var jøde og også vor Rajkin min nabo Rabinovitj og Charlie Chaplin. Og seks millioner blev gasset til døde men ikke Karl Marx skønt han også var jøde. Min kammerat sa’ at de tror de er konger. De steger små børn som er fyldt med pigeoner. Jeg hørte at jøderne sa’: Det’ en smal sag. Vi sømmer ham Jesus til korset en fredag. Og blodtørsten har de, men de får den styret. De fanger en hund og tar livet af dyret. Og står du i brødkø, så hæver én røsten: Det’ jødernes skyld - for de stjal hele høsten. De klumper sig sammen og har en rabbiner. De tér sig og yngler som vilde kaniner. Men vi kæmper stædigt og råber på afstand: Slå jøder ihjel! Lad os frelse vort Rusland!
© Niels Vigild. Oversættelse, 1990