Fyr i badstueovnen, veninde,
gør mig vellystigt sløv som et svin,
og lad varmen fylde min frosne krop
som berusende, perlende vin.

Slå vand på de glohede stene,
så dampen blir skoldende hed,
og lad mig sidde helt øverst på bænken
langt fra menneskers usselhed.

Tø mit hjerte op, og min tunge.
Giv mig glemsel og giv mig trøst.
Se, personkultens tatoveringer
lyser blåt på mit nøgne bryst.

Fyr i badstueovnen, veninde,
gør mig vellystigt sløv som et svin,
og lad varmen fylde min frosne krop
som berusende, perlende vin.

Al min tro faldt som skove, træ for træ
og såret er åbent og ømt.
På mit bryst bær’ jeg Stalins billede
og Marinkas - alles drøm.

Jeg troed’ dem jo! Jeg var åh så naiv!
Som løn kom jeg til “paradis”.
Et endeløst og formørket liv
blev enfoldens dyre pris.

Fyr i badstueovnen, veninde,
gør mig vellystigt sløv som et svin,
og lad varmen fylde min frosne krop
som berusende, perlende vin.

Det var tidligt en morgen de hented’ mig.
Jeg skreg: Hjælp, hvad er det, der sker?
Den evige stikker, den evige vagt -
Sibirien er både her og dér.

I stenbruddene og i moserne
blev vort daglige brød støv og gråd.
Så nær vore hjerter var hans øre
så han ku høre dem slå.

Fyr i badstueovnen, veninde,
gør mig vellystigt sløv som et svin,
og lad varmen fylde min frosne krop
som berusende, perlende vin.

Tankerne hamrer og hamrer:
det var løgn, det jeg ofred mit liv!
Nu pisker jeg brystet med riset.
Jeg pisker den mørke tid.

Slå vand på de glohede stene.
Jeg vil glemme mig selv og mit liv.
Jeg fik nok af de iskolde tåger,
nu vil jeg ha tåge, der brænder som ild.

Fyr i badstueovnen, veninde,
gør mig vellystigt sløv som et svin,
og lad varmen fylde min frosne krop
som berusende, perlende vin.