Dine øjne er som knive,
og du stikker dem i mine
så det svimler og det synger og det klør.
Men når du kigger på en anden,
ja så stikker det som fanden
i mit hjerte - og det er lige før jeg dør.

Jeg kan sno en hestesko og
bøj’ en kopek eller to,
og jeg kan tæmme vilde okser, hvis jeg vil.
Men at tæmme dig, det kræver
mer end store, stærke næver
- at beholde dig, det får jeg ikke til.

Var der mig, der ku bestemme,
sad vi trygt og godt derhjemme,
men du smutter, bare jeg vender ryggen til.
Så jeg løber rundt og leder
de besynderligste steder
for at finde dig - du gør jo som du vil.

Jeg gad ikke mere løbe.
Jeg besluttede at købe
mig en cykel for at komme efter dig.
Den blev smadret i trafikken,
og jeg vågned på klinikken,
men du kommer aldrig og besøger mig.

Der var fare for mit liv
og lægen trak sin blanke kniv,
han opererede i dagevis på mig.
Skønt det blødte og det smerted
var der stadig liv i hjertet.
Tænk jeg gav væk til en sådan én som dig!

Dine øjne er som knive.
Men nu vil de snart udskrive
mig. Så gem dig, hvis du kan. Løb for dit liv!
Jeg skal barbere dig min ven,
så du ikk’ kan kende dig selv igen,
og du bliver pilskaldet! Nu sliber jeg min kniv.