Alt er forandret, skønt alt er som før,
og dagene skifter med dage.
Vi var to soldater, vi fulgtes i strid,
men i går kom han ikke tilbage.

Hvem af os havde ret, når vi hidsigt og hedt
diskuterede nætter og dage?
Der var noget, jeg ikke fik sagt ham klart nok,
men i går kom han ikke tilbage.

Han vækked mig tidligt om morgenen, når han
stod op med den galende hane.
Så sad han og nynned, skrækkeligt falsk.
Men i går kom han ikke tilbage.

Jeg synger om livet. Jeg synger ikke om død.
Det tog lang tid for mig at opdage:
jeg havde en ven, men jeg ved det først nu,
hvor han ikke mer kommer tilbage.

Nu kommer foråret, isen tør op.
Jeg hører det bryde og brage.
”Gir du en smøg?” sir jeg til ham, og glemmer,
han ikke mer kommer tilbage.

De faldne forlader os ikke. De vogter os.
Tiden blir stillet i stå.
Himmelen sænker sig ned over landet.
Og træerne er fjerne og blå.

I beskyttelsesrummet var plads til os begge,
og der var plads i de kommende dage.
Jeg blev vist derude, sammen med ham -
og jeg kom ikke tilbage.