Du sover i skovenes dunkle dyb,
i tusmørkets tryllende verden,
i syrenernes duft, i hvidtjørnens lys,
med granernes sus i det fjerne.

Der er smerteligt skønt og fortroligt og trygt
i dit drømmende dejlige rige.
Jeg vil føre dig bort til et slot langt herfra!
Jeg vil føre dig ud i det frie!

Din verden er en Torneroseskov,
men de hundrede år er nu gået.
Du vågner af drømmen og ved knap endnu,
om du egentlig savnede noget.

Min verden er voldsom og vild,
her går udsynet langt over havet.
Læg dig nu i min seng. Jeg er stærk, jeg er nær -
og jeg gir dig mit hjerte som gave.

Sig en tid, sig et sted, sig du følger med mig -
hvisk det blot, jeg kan sagtens forstå dig.
Jeg vil bær’ dig på hænderne langt langt afsted,
hen hvor heksen slet ikke kan nå dig.

Jeg vil stjæle og slås, hvis du ber mig om det -
om jeg så blir fordømt og bespottet.
Kom med mig nu i nat - til en hytte måske,
hvis vi ikke får adgang til slottet.