Drømme flammer op med varmt
og gyldent lys i sindet:
Giv blot tid, du finder nok -
det, som du skal finde.

Men morgenstund har tømmermænd.
Verden er af lave,
så ta en smøg og drik en dram
på din tomme mave.

Én gang til, én gang til,
mange, mange gange, syng det én gang,
én gang, én gang til, ja bliv ved:
på din tomme mave.

Værtshuset er paradis
for skæve eksistenser,
men et bur for mig, der vil
sprænge mine grænser.

Kirken er så mørk og tung
af røgelsen derinde
– nej, det er nok ikke der,
det som jeg skal finde.

Bjerget stræber op mod evig
sne og dybe kløfter.
Krattet bærer røde bær -
fyldt med søde løfter.

Men når jeg bider i dem,
er de ormstukne og rådne
– søde bær, de lover ofte
mer end de kan holde.

Én gang til, én gang til,
mange, mange gange, syng det én gang,
én gang, én gang til, ja bliv ved:
mer end de kan holde.

Vejen snor og slynger sig
ind igennem skoven.
Himmelrummets flod af lys
vælder frem foroven.

Skoven tryller grøn og dyb
med elverfolk og hekse,
– men bagved det sidste træ
står bødlen med sin økse.

Heste danser majestætisk
som i Edens have,
men jeg finder ikke frem.
Verden er af lave.

Intet sted er helligt,
hverken værtshus eller kirke
– verden er af lave, bror,
men vi gir os ikke!

Én gang til, én gang til,
mange, mange gange, syng det én gang,
én gang, én gang til, ja bliv ved:
men vi gir os ikke!