Langs en afgrund. Tæt ved dybet trækker hestene min slæde,
og jeg pisker dem mod kanten med en vild og farlig glæde.
Jeg kan næppe trække vejret. Jeg drikker vind og æder tåge.
Er det nu min sidste time? Tænk på alt, jeg ikke nåede.

Løb langsommere, mine heste, selvom jeg pisker som besat.
Løb langsommere, mine heste - i nat.
Lunefulde heste - hvem ved, hvad I gør nu?
Fik jeg sunget det, jeg sku’? Fik jeg gjort alt det, jeg ku’?

Men jeg pisker afsted, og jeg blir ved
med at synge - men hvor længe, hvor længe endnu?

Selv den største gran i skoven væltes om, når stormen tar den,
og i vild galop igennem nattens dyb går slædefarten.
Åh løb langsommere, mine heste, hør jeg tigger, hør jeg råber
og gør vejen bare lidt længere til det sted, hvor alting stopper!.

Løb langsommere, mine heste, selvom jeg pisker som besat.
Løb langsommere, mine heste - i nat.
Lunefulde heste - hvem ved, hvad I gør nu?
Fik jeg sunget det, jeg sku’? Fik jeg gjort alt det, jeg ku’?

Men jeg pisker afsted, og jeg blir ved
med at synge - men hvor længe, hvor længe endnu?

Gud har gæstebud idag. Han bestemmer tid og sted,
men i himlen lyder englesangen ondskabsfuld og vred.
Er det bjælderne, der ringer vildt med sorg og gråd i klangen
eller er det mig, der skriger her på kanten: Åh, løb langsommere,

Løb langsommere, mine heste, selvom jeg pisker som besat.
Løb langsommere, mine heste - i nat.
Lunefulde heste - hvem ved, hvad I gør nu?
Fik jeg sunget det, jeg sku’? Fik jeg gjort alt det, jeg ku’?

Men jeg pisker afsted, og jeg blir ved
med at synge - for jeg lever, jeg lever endnu!