Hvis du spø’r - og du spø’r igen:
er der nogen, der er min ven?
Ham jeg følges med, hvem er han?
Er han falsk eller sand?

Tag ham med i det høje fjeld
langs med afgrund og brusende elv,
og hvor klippen bli’r stejl og bar
- dér vil du få svar.

Hvis han blegner og slipper alt,
blot han fejler og træder galt,
hvis han klager og jamrer sig -
går en fremmed med dig.

Sig så ikke et hånligt ord,
la’ ham blot løbe hjem til mor.
Fjeldet er ikke noget for ham
- heller ikke din sang.

Hvis han blegner, men dog blir ved
og holder ud, selvom foden gled.
Hvis du falder, og linen brast,
men hans hånd holder fast.

Hvis han følger dig som til strid
helt til toppen - side ved side -
har du svaret, så syng en sang
- syng en sang til ham!