Det var mig, der tog ham med i vor kreds.
Jeg forbander den dag. Jeg var en dåre.
Jeg la’ armen om hans skulder og sa’:
Han er god nok, han er en af vore.

Og han snakked og lo lissom vi.
Brændevinen delte vi, og brødet.
Men den næste dag angav han os.
Det var min fejl. Tilgiv mig, brødre.

En hel uge kørte toget mod nord
og barakken var iskold som graven.
Og vi følte, det var nat døgnet rundt,
hvad det faktisk også var, ja det var det.

Men hvis han tror, at vi aldrig blir fri,
at vi fryser ihjel og forbløder,
så kender han slet ikke os!
Vi kommer tilbage, tro mig brødre!

For natten skal engang bli til dag
og toget skal engang køre sydpå.
Det var mig, der tog ham ind i vor kreds.
Han er min, glem det ikke, brødre.