Jeg har en guitar, gå til side mure!
Man får ikke frihedens tid at se på grund af den onde skæbne!
Skær min hals over, skær mine vener over,
Riv bare ikke de sølverne strenge sønder!

Jeg graver mig ned i jorden, jeg går til grunde på et øjeblik,
Hvem vil træde til og forsvare min unge alder!
Man er krøbet ind i min sjæl, river den i stumper,
Bare de ikke sønderriver de sølverne strenge!

Men de fjernede guitaren og med den også friheden,
Jeg strittede imod, råbte: "I modbydelige svin!
I kan træde mig i skidtet, I kan smide mig i vandet,
Riv bare ikke de sølverne strenge sønder!"

Hvad er det dog for noget, venner! Skal jeg da aldrig se
Lyse dage eller måneløse nætter?!
Man slog min sjæl ihjel, tog min vilje,
Og nu har de sønderrevet de sølverne strenge...