variationer over zigøjnertemaer
Jeg gik, jeg slentrede, trådte så på hælen så på tåen,
Jeg føler, jeg ånder og bliver bliver dejligere...
Pludselig sprang et slangeagtigt tungsind, grønt tungsind,
Bugtende sig op om min hals.

Jeg kendte det overhovedet ikke, som jeg skiftede byer ud,
Men det hvisker til mig: "Hvor har jeg ventet!.."
Hvad nu? Hvorhen nu? Hvorfor og hvornår?
Jeg har selv indladt mig med det uden at ville.

Gå ene, hvorhen det så skal være, kan jeg endnu,
Jeg er min egen dommer, vært og herre.
Jeg spændte mig selv under buen i stedet for stanghesten,
At se til ligetil, men lumsk i det indre.

Jeg bagtaler ikke, som en skadelig mide,
Jeg bed mig fast i mig selv, mine skuldre ryster,
Jeg slår mig selv og pisker mig selv,
Så der er ingen modsætniger.

Skæbne, giv mig en gave, eller lad mig købe for penge!
Jeg vil betale dig min skyldighed til graven.
Mit vemod, mit tungsind, svindsottige skabning,
Hvor er du dog en livskraftig sygdom.

Om morgenen giver det ikke lyd fra sig, om jeg så slår med pisk,
Om natten, bums! Så ligger det ved siden af mig:
Det skulle tilbringe bare en nat med en anden,
Jeg ville være et kryb, om jeg blev skinsyg!