I søvne ser jeg gule lys
Og jeg siger hæst:
"Vent lidt, vent lidt,
Lad os sove på det!"

Men også om morgenen er alt forkert,
Der er ingen lystighed:
Enten ryger du uden at have spist,
Eller du drikker en rus væk.

 
 
 
 

I værtshusene er der grønt klæde,
Hvide servietter,
Et himmerige for fattige og narre,
For mig dog er det, som for fuglen i et bur.

I kirken er der stank og halvmørke,
Kirketjenerne ryger røgelse...
Nej, også i kirken er alt forkert,
Alt er ikke, som det burde!

Jeg skynder mig op ad bjerget,
For der ikke skal ske noget,
På bjerget står en el
Ved bjergets fod et kirsebærtræ.

Blev skråningen indviklet i vedbend,
Ville jeg have været glad for det,
Havde der blot været noget mere...
Alt er ikke, som det burde!

 
 
 
 

Jeg går på marken langs floden:
Der er lys overalt, der er ingen Gud!
På den bare mark er der kornblomster,
Den lange vej.

Ved siden af vejen er en tæt skov
Med flere baba-jaga,
Og for enden af den vej
Er der et skafot og økser.

Et eller andet sted danser heste i takt
Uden lyst og yndefuldt.
Langs vejen er alt ikke, som det burde,
Og for enden gælder det så meget mere.

Og hverken kirke eller værtshus,
Intet er helligt!
Nej, venner, alt er ikke, som det burde!
Alt er ikke, som det burde, venner...