Langs med kløften, over afgrunden, helt ude ved kanten
Pisker jeg mine heste med pisken, driver dem frem...
Af en eller anden grund kan jeg ikke få luft, jeg drikker vind, sluger tåge,
Føler med den fortabtes henrykkelse: jeg går til grunde, jeg går til grunde!

En smule langsommere, heste, en smule langsommere!
I skal ikke lystre den stramme pisk!
Men af en eller anden grund har jeg fået nogle tvære heste,
Og har ikke nået at leve til enden, jeg kan ikke nå at synge færdigt.

Jeg vander hestene, jeg synger et vers færdigt,
I det mindste et øjeblik mere står jeg på kanten...

Jeg går til grunde, som et fnug fejer stormen mig af håndfladen,
Og om morgenen trækker de mig i en slæde over sneen,
I skulle slå over i langsom gang, mine heste,
Skønt bare en lille smule, men forlæng turen til det sidste ly!

En smule langsommere, heste, en smule langsommere!
Knut og pisk skal ikke give jer ordrer.
Men af en eller anden grund har jeg fået nogle tvære heste,
Og har ikke nået at leve til enden, jeg kan ikke nå at synge færdigt.

Jeg vander hestene, jeg synger et vers færdigt,
I det mindste et øjeblik mere står jeg på kanten...

Vi nåede det: Som gæst hos Gud kommer ingen for sent,
Hvorfor synger englene dog med så onde stemmer?!
Er det mon bjælden, der er ude af sig selv af gråd,
Eller skriger jeg til hestene, at de ikke skal trække kanen så hurtigt?!

En smule langsommere, heste, en smule langsommere!
Jeg bønfalder jer, flyv ikke af sted i galop!
Men af en eller anden grund har jeg fået nogle tvære heste...
Hvis jeg ikke nåede at leve til ende, skal jeg i det mindste synge færdigt!.

Jeg vander hestene, jeg synger et vers færdigt,
I det mindste et øjeblik mere står jeg på kanten...