Havbugten er der ikke mere, Egene er pift væk. Eg er tjenligt til parket, sådan er det jo: Ud af hytten kommer Nogle kæmpestore bølletyper, De har fældet alle egene til kister. Det er særdeles skønt at bo I huse på hønsefødder, Men så kom en døgenigt og skræmte alle. Han var en kæk ung mand, Drak kællingeheksen fuld, Han øvede en helts dåd, brændte huset af. Du skal holde op, hold op, Tungsind i mit bryst. Dette er bare indledningen, Eventyret kommer. Det er rigtigt, at her vandrer en kat, Til højre, så synger den, Til venstre, så kommer der en anekdote. Men, den lærde tævehund, Bar guldkæden til Torgsin, Og brugte udbyttet på sig selv. Engang fik han løn For Guds gave. I havbugten lugter det brændt over en hel hektar! Men han fik et slagtilfælde, Og for at undgå Guds straf Dikterer katten memoirer om tatarerne. Du skal holde op, hold op, Tungsind i mit bryst. Dette er bare indledningen, Eventyret kommer. Treogtredive helte besluttede, Det var til ingen nytte, De vogtede kejseren og havet. Enhver tog sit eget rige, Holdt høns og sad i det Og passede på deres eget uden at lave noget. Deres onkel afbarkede den grønne eg Og huggede alt om. Overfor sine omgivelser blev han stupid og grov. Og den forhenværende havonkel Bandede dagen lang, Skønt han havde en grund i nærheden af Moskva. Du skal holde op, hold op, Tungsind i mit bryst. Dette er bare indledningen, Eventyret kommer. Og kildenymfen gik det sådan. Hun holdt ikke længe på ærbarheden. Og engang fødte hun, som hun kunne. Treogtredive mænd Vil ikke kendes ved den lille. Lad ham foreløbig holdes for regimentets søn. Det skete engang en troldmand, Løgnhals, snakkehoved og latterfugl, Som kender af damers strenge foreslog hende: Nymfe, sagde han, jeg forstår alt Og jeg tager dig med barnet, Og hun tog hen til ham, som skulle hun i fængsel. Du skal holde op, hold op, Tungsind i mit bryst. Dette er bare indledningen, Eventyret kommer. Den skæggede Tjernomor, Havbugtens værste tyveknægt, Han har forlængst neglet Ljudmila, han er snu! Han udnytter behændigt, den tater, At han kan flyve: Står man og glaner, er han der haps! Og spæner. Og det flyvende tæppe Blev for to år siden afleveret på museum, Det nysgerrige folk står i kø for at se det. Og uden frygt stjæler det gamle skrog Kvinder, om de klynker eller ej. Åh, bare man kunne hidkalde lammelse! Du skal holde op, hold op, Tungsind i mit bryst. Dette er bare indledningen, Eventyret kommer. Jeg har hverken kraft eller styrke, Det skete skovtrolden ikke havde nok at drikke, Han slog sin skovtroldinde og skreg: Giv mig en rubl, ellers får du tæsk. Er det mig, der skaffer til huse, eller ej? Og hvis du ikke giver mig, drikker jeg mejslen op. Har jeg ikke båret bær? Sagde skovtrolden på ny. Og hvor mange kilo bark er jeg kommet med? Jeg knoklede længe For din fornøjelses skyld. Men du under mig ikke en rubl, ak, din bladlus! Du skal holde op, hold op, Tungsind i mit bryst. Dette er bare indledningen, Eventyret kommer. Og usete dyr, vildt Af enhver slags er der ikke i den: Der kom jægere kørende efter det... Det er altså ingen hemmelighed: Havbugten er ikke mere. Alt, det digteren skrev om, er det rene vås. Du skal holde op, hold op, Tungsind i mit bryst. Dette er bare indledningen, Eventyret kommer.
© Ebbe Frederiksen. Oversættelse, 2012