Havbugten er der ikke mere,
Egene er pift væk.
Eg er tjenligt til parket,
sådan er det jo:

Ud af hytten kommer
Nogle kæmpestore bølletyper,
De har fældet alle egene
til kister.

Det er særdeles skønt at bo
I huse på hønsefødder,
Men så kom en døgenigt
og skræmte alle.

Han var en kæk ung mand,
Drak kællingeheksen fuld,
Han øvede en helts dåd,
brændte huset af.

Du skal holde op, hold op,
Tungsind i mit bryst.
Dette er bare indledningen,
Eventyret kommer.

Det er rigtigt, at her vandrer en kat,
Til højre, så synger den,
Til venstre, så kommer der
en anekdote.

Men, den lærde tævehund,
Bar guldkæden til Torgsin,
Og brugte udbyttet
på sig selv.

Engang fik han løn
For Guds gave.
I havbugten lugter det brændt
over en hel hektar!

Men han fik et slagtilfælde,
Og for at undgå Guds straf
Dikterer katten memoirer
om tatarerne.

Du skal holde op, hold op,
Tungsind i mit bryst.
Dette er bare indledningen,
Eventyret kommer.

Treogtredive helte besluttede,
Det var til ingen nytte,
De vogtede kejseren
og havet.

Enhver tog sit eget rige,
Holdt høns og sad i det
Og passede på deres eget
uden at lave noget.

Deres onkel afbarkede den grønne eg
Og huggede alt om.
Overfor sine omgivelser blev
han stupid og grov.

Og den forhenværende havonkel
Bandede dagen lang,
Skønt han havde en grund
i nærheden af Moskva.

Du skal holde op, hold op,
Tungsind i mit bryst.
Dette er bare indledningen,
Eventyret kommer.

Og kildenymfen gik det sådan.
Hun holdt ikke længe på ærbarheden.
Og engang fødte hun,
som hun kunne.

Treogtredive mænd
Vil ikke kendes ved den lille.
Lad ham foreløbig holdes for
regimentets søn.

Det skete engang en troldmand,
Løgnhals, snakkehoved og latterfugl,
Som kender af damers strenge
foreslog hende:

Nymfe, sagde han, jeg forstår alt
Og jeg tager dig med barnet,
Og hun tog hen til ham, som skulle
hun i fængsel.

Du skal holde op, hold op,
Tungsind i mit bryst.
Dette er bare indledningen,
Eventyret kommer.

Den skæggede Tjernomor,
Havbugtens værste tyveknægt,
Han har forlængst neglet Ljudmila,
han er snu!

Han udnytter behændigt, den tater,
At han kan flyve:
Står man og glaner, er han der haps!
Og spæner.

Og det flyvende tæppe
Blev for to år siden afleveret på museum,
Det nysgerrige folk står i kø for
at se det.

Og uden frygt stjæler det gamle skrog
Kvinder, om de klynker eller ej.
Åh, bare man kunne hidkalde
lammelse!

Du skal holde op, hold op,
Tungsind i mit bryst.
Dette er bare indledningen,
Eventyret kommer.

Jeg har hverken kraft eller styrke,
Det skete skovtrolden ikke havde nok at drikke,
Han slog sin skovtroldinde
og skreg:

Giv mig en rubl, ellers får du tæsk.
Er det mig, der skaffer til huse, eller ej?
Og hvis du ikke giver mig, drikker
jeg mejslen op.

Har jeg ikke båret bær?
Sagde skovtrolden på ny.
Og hvor mange kilo bark er
jeg kommet med?

Jeg knoklede længe
For din fornøjelses skyld.
Men du under mig ikke en rubl,
ak, din bladlus!

Du skal holde op, hold op,
Tungsind i mit bryst.
Dette er bare indledningen,
Eventyret kommer.

Og usete dyr, vildt
Af enhver slags er der ikke i den:
Der kom jægere kørende
efter det...

Det er altså ingen hemmelighed:
Havbugten er ikke mere.
Alt, det digteren skrev om,
er det rene vås.

Du skal holde op, hold op,
Tungsind i mit bryst.
Dette er bare indledningen,
Eventyret kommer.