Både for neden er der is, og for oven, jeg plages imellem:
Skal jeg slå hul for oven, eller gennembore for neden?
Selvfølgelig skal jeg svømme opad og ikke tabe modet!
Og der lave noget og afvente visum.

Is over mig, bryd op og gå i stykker!
Jeg er gennemsvedt, selvom jeg ikke kommer fra en plov.
Jeg vender tilbage til dig, som skibene i sangen,
Og husker alt, selv de gamle digte.

Jeg er mindre end et halvt århundrede, fyrre og lidt til,
Jeg lever, bevaret af dig og Herren.
Jeg har noget at synge, når jeg står foran den Allerhøjeste,
Jeg har noget at svare foran Ham.