Jeg var sjælen i et dårligt selskab,
og det kan jeg forsikre dig om:
Mit fornavn og mit efternavn med mere,
det havde de check på hos KGB.

Hele gaden elskede mig til døde,
ligesom banegårdens hob.
Jeg vidste godt man næred interesse,
men var dog skideligeglad.

Jeg faldt godt i hak med tyvepak,
jeg faldt i hak med lommetyve.
Og ham hr. overbetjent Tokarev,
ku ikke sove på grund af mig.

Aldrig i livet har jeg følt mig plaget,
heltegerninger var ikke mig.
Men så var der én som tog røven på mig,
et enkelt ord - og det var sket.

Overbetjenten var ikke så skrap.
men han indkaldte til forhør.
Jeg svarede ham altid høfligt
og overordentligt ydmygt:

"Jeg har ikke slået nogen ihjel,
jeg har ikke fristet skæbnen,
jeg har sovet roligt om natten,
til helved med alle strømere."

Men man henlagde ikke sagen,
og der blev til sidst afsagt dom.
De gav mig alt, hvad jeg ku bekomme...
plus fem år fra anklagerens hånd

Min forsvarer bad om nåde
fordi jeg var en munter karl.
Men anklageren bad om den strengeste straf,
og det synes jeg var for galt!

Fra da af falmede mit initiativ,
jeg blev et kedsommeligt subjekt.
Hvorfor dog være sjæl i et samfund,
når det ikke har nogen sjæl.