Vores snævre kreds var ikke åben for enhver.
Forbandet den dag da jeg engang
tog ham med og sagde til de andre:
- Han er min, kammerater, hæld på ham.

Han drak som de andre, og virkede tilfreds.
Og vi, ja vi tog mod ham som en bror.
Men han forrådte alle om en hals.
Kammerater, jeg tog fejl, I må tilgi.

Retssagen har jeg glemt, det var mer end jeg ku klare,
så kom barakken, kold som graven selv.
Det var som om, der kun var nat omkring os,
og det var faktisk osse hvad der var.

En smule styrke, det vil jeg gemme,
han tror, man ikke slipper ud herfra,
men alt for tidligt har han os begravet.
Han tog fejl, kammerater, tro mit ord.

Og dagen kommer, natten varer ikke evigt!
Det er min bøn, når hævnens time slår:
- Det var jo mig, der tog ham med den gang.
Så kammerater - lad mig ta’ hånd om ham!