En dag gik jeg en tur i hovedstaden
og tjatted til et par som gik forbi.
Betjenten tog mig med hen på stationen,
og der stod hun - så var det sket med mig!

Jeg vidste ikke, hvad hun sku derhenne,
hun skulle sikkert ha sit pas.
Hun var så ung og hvid og bare dejlig
og jeg bestemte hun sku være min.

Jeg sneg mig efter hende lige til døren,
hvad ku jeg sige - bisse som jeg er.
Jeg drak mig mod til og invitered damen
på restaurant i banegårdens nærhed.

Mænd som passered sendte hende smil,
til sidst blev det ligegodt for meget!
En fyr som blinkede åbenlyst
fik en ordentlig en på tuden.

Jeg smurte hende boller med kaviar,
mine penge de flød i strømme.
Musikken spilled på min bestilling,
til sidst fik vi det rigtig ømme.

Til den lyse morgen gav jeg hulde løfter
sagde det samme igen og igen.
Fem dage i træk - ej et eneste bræk,
det var kærlighed ved første blik.

Jeg sagde, at mit liv var helt forspildt.
Jeg snød næse og græd som en pisket.
Da var det hun sagde: "Jeg tror Dem min ven
og slår gerne af i prisen".

Så tævede jeg hende, den hvide fugl,
mit hede blod kom i kog.
Nu forstod jeg, hvad hun gjorde på stationen,
hun min kærlighed ved første blik.