Hvad kan der siges om vores møde, -
jeg ventede det, som man venter naturkatastrofer.
Men vi slog straks vores pjalter sammen
og frygtede ikke fordærvets følger.

Jeg snævrede straks din bekendtskabskreds ind,
gav dig tøj og hev dig op af skidtet,
men en lang, lang hale slæbte efter dig,
dine korte forbindelsers langstrakte hale.

Senere bankede jeg dine venner.
Jeg brød mig ikke rigtig om dem.
Selvom der vel nok i deres kreds
har været flinke fyre ind i mellem.

Hvad du end bad om, ordnede jeg straks.
Hver time skulle være som en bryllupsnat.
For din skyld sprang jeg ud foran toget,
men gudskelov, uden der skete noget.

Og hvis du havde ventet på mig det år,
hvor jeg blev sendt på en mindre "ferie”,
havde jeg stjålet himlens bue til dig,
og i tilgift to smukke stjerner fra Kreml.

Jeg sværger her - ellers var jeg en værre lort!
Lyv ikke, drik ikke - så tilgir’ jeg hor.
Og jeg forærer dig Bolsjoj teatret,
med samt Den lille sportsarena.

Jeg er ikke længere klar til et møde:
frygter dig, frygter nætterne intime,
som de japanske byers indbyggere
frygter gentagelsen af Hiroshima.