Røde, grønne gule
og lilla klude
kun det smukkeste skulle sidde på din krop.
Måske var det billigt,
men altid nyt og smart.
Til mig var der kun vodka, en sjælden gang cognac.

Umættelige kvinde,
du åbenlyse tæve!
Hvor ofte har jeg ikke spurgt: "Har du dog ikke fået nok?"
Men du var altid skideskæv,
vital og ubesejret,
du gav mig vodka, mens du skreg: "Jeg vil have mer’."

Mammon dryssede på dig,
slange, som fra himlen ned,
smukke gyldne værdipapirer og pengesedler som møg.
Men så en dag blev vi snuppet,
vi ku intet gøre derved.
Alt var væk og borte med blæsten, som æbletræernes hvide røg.

Må gud være med dig,
fordømte, og med dit troskabsord:
at du ville vente på mig i mange lange år.
Rend mig i røven, usling,
med alt hvad der er dit.
Lev blot som du har lyst til, jeg er forsvundet for evigt.