Hver aften brænder stearinlys hos mig, dit billede hyldes i røgtåger blide... Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår, heller ikke at den fjerner hver en kvide. Jeg kan ikke bryde roens rammer mere, de fremtidshåb, som var gemt i min sjæl, tog hun med, hun ved det bare ikke, da vi på kajen sagde vort farvel. Hver aften brænder stearinlys hos mig, dit billede hyldes i røgtåger blide... Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår, heller ikke at den fjerner hver en kvide. Min sjæl er nu som ørkenernes ørken, dog vogter I min tomme sjæl, hvorfor? Kun sangstumper finder I der - og spindelvæv, alt andet tog hun med, da hun gik ombord. Hver aften brænder stearinlys hos mig, dit billede hyldes i røgtåger blide... Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår, heller ikke at den fjerner hver en kvide. Til sjælens mål findes ingen veje mere, søg om I vil - I finder muligvis to halve fraser - halve dialoger, mens resten er i Frankrig, i Paris. Hver aften brænder stearinlys hos mig, dit billede hyldes i røgtåger blide... Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår, den heler ikke, men gør vel hård, thi med den svinder hver en kvide.
© Helle Dalgaard. Oversættelse, 1984