Hver aften brænder stearinlys hos mig,
dit billede hyldes i røgtåger blide...
Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår,
heller ikke at den fjerner hver en kvide.

Jeg kan ikke bryde roens rammer mere,
de fremtidshåb, som var gemt i min sjæl,
tog hun med, hun ved det bare ikke,
da vi på kajen sagde vort farvel.

Hver aften brænder stearinlys hos mig,
dit billede hyldes i røgtåger blide...
Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår,
heller ikke at den fjerner hver en kvide.

Min sjæl er nu som ørkenernes ørken,
dog vogter I min tomme sjæl, hvorfor?
Kun sangstumper finder I der - og spindelvæv,
alt andet tog hun med, da hun gik ombord.

Hver aften brænder stearinlys hos mig,
dit billede hyldes i røgtåger blide...
Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår,
heller ikke at den fjerner hver en kvide.

Til sjælens mål findes ingen veje mere,
søg om I vil - I finder muligvis
to halve fraser - halve dialoger,
mens resten er i Frankrig, i Paris.

Hver aften brænder stearinlys hos mig,
dit billede hyldes i røgtåger blide...
Jeg vil ikke tro, at tiden læger sår,
den heler ikke, men gør vel hård,
thi med den svinder hver en kvide.