Min første frist ku’ jeg ikke klare,
jeg får et år til, måske fire.
Så, venner, skriv mig et brev,
hvordan står det til i den frie verden?

Hvad drikker I der? Vi drikker næsten ikke.
Her er der kun sne i solskinnet.
Venner skriv om det hele,
for her sker aldrig en skid!

Jeg savner jer, ja savner jer så meget,
jeg vil så gerne se jeres kære fjæs!
Hvordan har Nadja det? Hvor er hun nu?
Er hun alene? - Så må hun skrive.

Kun Dommedag kan være værre!
Et brev vil være min livline.
Måske vil de slet ikke give det til mig.
Men alligevel, kære venner, ta’ og skriv...