Som alarmsignal i den mørke nat lød de tunge skridt, -
altså skal også vi snart afsted og tage afsked i tavshed.
Ad de ubetrådte stier galoperede hest efter hest,
mod en uvis afslutning bar de rytterne afsted.

Vores tid er en anden, den er ond, men søg lykken som tilforn!
Vi forfølger de flygtende fjender i flyvende fart.
Blot så mister vi i den galop vore bedste kammerater,
og vi mærker ikke i farten sidemanden er væk.

Længe endnu vil vi tage et simpelt bål for en ildebrand.
Længe endnu vil støvlers knirken synes ildevarslende.
Vore børn vil lege krig og vil bruge de velkendte navne,
vi vil dele mennesker op i venner og fjender.

Og når bulder og brag og bedrøvelse til slut stilner af,
og når hestene ikke galoperer med os mere,
og når vores piger bytter feltfrakken ud med lette kjoler,
må vi ikke tilgive, ikke glemme og ikke tabe...