Jeg kæmper af al kraft, så senerne spændes,
Men i dag er det helt som i går,
de har omklamret mig, de har lukket mig inde,
stillet fælder for mig, hvor jeg går og står.

Geværerne har travlt bag træerne,
der står jægerne skjult i skygge.
I sneen tumler ulvene rundt,
som skydeskiver er deres rygge.

Ulvejagten er gået ind, jagten på
unger, tæver og snedige hanner.
Jægrenes råb og hundenes gøen gør dig syg,
sneen er plettet af blod og røde bannere.

Mellem ulve og skytter står et ulige slag.
Ingen skytte ryster på hånden.
Vor frihed afgrænses med små røde flag,
og de skyder, det er sikkert som amen.

Men ulve bryder ikke traditioner,
vi har diet ulvinden i blindhed,
vi har fået det med modermælken:
"Man skal blive bag de røde flag."

Ulvejagten er gået ind, jagten på
unger, tæver og snedige hanner.
Jægrenes råb og hundenes gøen gør dig syg,
sneen er plettet af blod og røde bannere.

Vores fødder og kæber er rappe.
Så hvorfor - svar os dog, du vor fører, -
lader vi skuddet jage os rundt?
Ingen af os ved forbuddet rører.

Ulve kan ike handle på anden vis,
og mit timeglas rinder snart ud,
og den banemand skæbnen har valgt mig
løfter smilende bøssen til skud.

Ulvejagten er gået ind, jagten på
unger, tæver og snedige hanner.
Jægrenes råb og hundenes gøen gør dig syg,
sneen er plettet af blod og røde bannere.

Jeg var ulydig, gik uden for flagene,
min livstørst var alt for stor.
Fuld af fryd ku jeg høre folket
skrige bag mig i et undrende kor.

Jeg kæmper af al kraft, så senerne spændes.
Men i dag er ikke som i går.
De havde lukket mig inde, helt inde,
en lang næse er hvad de får.

Ulvejagten er gået ind, jagten på
unger, tæver og snedige hanner.
Jægrenes råb og hundenes gøen gør dig syg,
sneen er plettet af blod og røde bannere.