På fællesgravene stilles ingen kors,
ingen enker hulker nu på dem.
En og anden lægger en blomsterbuket
og tænder den evige flamme.

Førhen bølgede jorden på dette sted,
nu dækkos den helt af granit,
her findes ingen personlige skæbner,
alle deler den fælles skæbne.

I den evige ild ses den kvaste tank
og de brændende russiske hytter,
det brændende Smolensk og Rigsdagens brand
og soldatens flammende hjerte.

På fællesgravene ses ingen enker
for her hen kommer kun de barske.
På fællesgravene stilles ingen kors,
men bliver det lettere af det?