Hjem mod storbyens jag og mod bilernes strøm
sætter vi vores kurs - ingen vej udenom.
Fra besejrede højder klatrer vi ned,
men på toppen, ja på toppen, blir vores hjerte.

Og enhver diskussion kan I glemme,
for jeg ved med mig selv jeg har ret:
Over bjergene står kun de bjerge
hvor min fod jeg endnu ej har sat.

Hvem kan li’ at være ene, når ulykken slår,
hvem fortrækker, når hjertet sir nej!
Men vi klatrer dog ned fra den top vi besteg,
tja, hvad gør man, selv guderne de gjorde det.

Og enhver diskussion kan I glemme,
for jeg ved med mig selv jeg har ret:
Over bjergene står kun de bjerge
hvor min fod jeg endnu ej har sat.

Mange ord, mange håb, mange sange og idéer,
vækker bjergene i os, og de lokker os bort,
men vi klatrer dog ned, for et år eller mer’,
fordi altid, så må vi tilbage til byen.

Og enhver diskussion kan I glemme,
for jeg ved med mig selv jeg har ret:
Over bjergene står kun de bjerge
hvor min fod jeg endnu ej har sat.