- Altså, Vanj, sikke nogen klovner,
se munden, nej hvor er den stor.
Altså Vanj, hvor er de altså sminket,
og de snakker altså som sprittere.

Og ham der, Vanj, han ligner min bror,
og det sir jeg dig, han er skisme lisså fuld.
Jamen Vanj, så kig da efter Vanj,
for det er altså rigtigt, Vanj.

- Så, så Zin, ikke et ord om svoger,
han hører da trods alt med til familien.
Du maler dig og stinker godt af smøger,
pas på det ikke ender galt!

Hvorfor det ævl, Zin, du sku hellere ta
og smutte til købmanden i pausen.
Hva sir du, vil du ikke. Så går jeg selv,
tag og flyt dig, Zin.

- Altså Vanj, se nu de der dværge,
og sikke noget tøj de har på,
selv på tekstilfabrikken, du ved nok nummer fem,
der syr de ikke den slags mer.

Men altså Vanj, det sir jeg dig,
dine venner, det er noget rak,
de drikker altså li fra morgenen af.
Og så det sprøjt!

- Mine venner går ikke i sidste skrig,
men de nasser heller ikke på familien,
- De drikker dårlig sprut af sparegrunde.
De starter tidligt, men for egne penge.

Du havde selv, Zin, en fyr
i halvfjerds, fra Grusien var han,
han bællede ihvertfald benzin,
husk på det, Zin.

- Altså Vanj, se nu de papagøjer!
Ved gud, jeg skriger altså snart.
Og hvem er det i den der lækre trøje,
sådan en, Vanj, må jeg ha i en fart.

Vanj, det sir jeg dig, sådan en skal du fikse,
når du får bonus, altså, næste gang.
Åh, hvorfor "hold op", altid "hold op",
det’ tarveligt, Vanj!

- Du sku ta, Zin, og holde din mund,
der bliver ingen bonus denne gang.
Hvem har skrevet klager til mit arbejde?
Det har du! Jeg har selv læst dem.

Og den der bluse, Zin, har du ingen skam i livet,
den revner, hvis du tager den på.
Til dig skal der bruges metervis af stof,
hvor skal pengene komme fra, Zin?

- Altså Vanj, de akrobater, jeg tror jeg dør!
Se, hvor han snor sig, den frække karl.
Kammerat Satjukov, du ved ham fra vores sjakbejds,
sprang lissådan i klubben her for nylig.

Men du, Ivan, du kommer bare hjem,
og smider dig på sofaen, når du har spist,
og råber op, hvis du ikke er fuld.
Hva ligner det, Ivan?

- Hov, hov, Zin, nu bliver du temmelig grov,
du prøver altid at fornærme, Zin.
Man får jo pip i dagens løb,
og så derhjemme - sådan en kvind!

Selføli Zin, trækker det i mig.
En tur til købmanden,
hvor vennerne er... Zin, du ved jo,
Jeg ikke drikker alene.

- Oho, sikke nu en lille springdulle,
se bare nogle lækre ben,
i "Svalen", du ve, vores afholdscafé,
gør servitricen lissådan.

Mens at dine veninder, Zin,
strikker huer til det bliver vinter,
og deres kedelige liv
gør dig dum, Zin.

- Åh, Vanj, hva med Lilka Fedosejeva,
kassedamen i Tivoli?
Du var vild med hende til sidste fest,
hun er da ikke værst.

Men hvorfor skændes, det er bedre, Vanj,
at ta på ferie til Jerevan,
åh, hvorfor "hold op", altid "hold op"!
Det’ tarveligt, Vanj!