* * *
Man kan ære Faust eller Dorian Gray, men sælge sin sjæl til djævelen - næh, nej! Hvorfor fandt zigøjnerskerne på en skønne dag i min hånd at spå? De forudsagde hvad dag jeg skulle dø. For Guds skyld, marker ej denne dato i din kalender - eller vær så god at ændre den i sidste øjeblik, så jeg ikke skal vente, så ravne ikke svæver rundt, eller engle bræger bitterligt så folk ikke fniser bag min ryg - forsvar mig hellere og gør mig tryg! Det er min bøn. Thi de har fyldt min sjæl med tvivl og megen frygt. ...I stedet for et evigt liv ønsker jeg kun en landevej, en ven og så en hest. Jeg bøjer ydmygt hovedet og ber, at ingen tårer fælles ved min grav i miskundhedens navn, det er mit krav!
© Helle Dalgaard. Oversættelse, 1984