Datoer, hændelser og mennesker
er gemt bort for evigt i hukommelsen,
og hukommelsen er dyb som en brønd -
Et blik derned - og du vil sikkert se
et ansigt som kun skelnes ganske svagt.

At afgøre hvad der er sandt eller løgn
det kan kun en uhildet domstol.
Forsigtig med fortiden, forsigtig,
slå den ikke itu som en lerskål.

 
 
 
 

Nogle roder op i den på doven vis,
andre mindes uden allermindste lyst,
mens enkelte slet ikke vil mindes,
og fortiden ligger som en gammel skat,
som aldrig vil komme frem i lyset.

Og årernes strøm har fjernet fra grænsen
de pile, der skulle vise vej,
man kan nemt fare vild i sin fortid
og ikke finde vej tilbage.

 
 
 
 

Anklag ikke i flugten - vent dog lidt!
Mennesker har gode grunde til alt.
Ikke at skjule, men glemme ønsker de:
for årenes lag lægger skygge over
de glemte miner, der er dækket af rust.

Kulegravning af fortidens minefelt
skal foretages med forsigtighed,
for tager man fejl i minefeltet,
kan man komme meget galt afsted.

 
 
 
 

Et skub - og viserne farer afsted,
men menneskenerver er ikke som trosser,
alt eksploderer, rebet slides over...
Kunne folk dog blot, før eksplosionen,
finde sprængmekanismen og få den væk.

Jorden sover roligt under blomster,
men finder man miner i dens skød
fjernes de af behændige hænder,
lamgt borte fra alt liv man dem sprænger.