Nogen tror på Muhammed, andre på Allah eller Jesus, nogen tror ikke på noget som helst, på djævlen ikke engang. Men inderne har fundet på en god religion - at vi, når vi går bort, ikke dør definitivt. Om himmelstræber var sjælen din genfødes du med drømmen. men har du levet som et svin. må du blive i muddurpølen. Lad andre blot se skævt til dig - væn dig til at bli’ hakket på. Det ærgrer - men hvad, du genfødes til at være spydig. Og hvis du i dette liv har forudset din fjendes død, du får i dit næste liv et blik, der vil se så utrolig tydeligt. Lev du nu bare pænt, normalt, der er grund til at være glad, thi det er muligt, at din sjæl tager bolig i et bedre blad.
               
Er man for eksempel vicevært, kan man genfødes som arbejdsleder, og fra arbejdslederposten bliver man minister i næste liv. Men er man tanketom som et træ - genfødes man som baobao, og så er man baobao i tusind år, indtil man går hen og dør. Det ærgrer at leve som en papegøje eller leve længe som en giftig slange. Bedst er det vel imens man lever at være et ordentligt menneske. Hvem der er hvem og hvem der var hvem, det får vi aldrig at vide. Af gener og kromosomer har genetikerne fået pip. Måske den pjuskede kat, du ser, før var en skidderik, mens dette rare menneske før var en venlig hund. Jeg hopper og springer af fryd al fristelse vil jeg undgå. En behagelig religion har inderne fundet på.
© Helle Dalgaard. Oversættelse, 1984