Vi regnes for udskud
og skumle banditter
så vi skifter stil
og blir antisemitter.

Vi ønsker bestemt
ikke skår i idyllen
men nogen skal faneme
bære på skylden.

Jeg sa’ til min ven:
Giv mig informationer.
Hvad er en semit?
Er de alle spioner?

Og slår de igen,
og for hvad skal de bøde?
Han sa’: En semit?
Det er bare en jøde!

 
 
 
 

 
 
 
 

Og tvivlen den nager
mit bankende hoved:
Var Einstein nu også
så klog som man troede?

Og Gud det forbyde -
det er helligbrøde!
Ham Abraham Lincoln -
han var da vist jøde.

Og Kaplan var jøde
og også vor Rajkin
min nabo Rabinovitj
og Charlie Chaplin.

Og seks millioner
blev gasset til døde
men ikke Karl Marx
skønt han også var jøde.

Min kammerat sa’
at de tror de er konger.
De steger små børn
som er fyldt med pigeoner.

Jeg hørte at jøderne sa’:
Det’ en smal sag.
Vi sømmer ham Jesus
til korset en fredag.

Og blodtørsten har de,
men de får den styret.
De fanger en hund
og tar livet af dyret.

Og står du i brødkø,
så hæver én røsten:
Det’ jødernes skyld -
for de stjal hele høsten.

De klumper sig sammen
og har en rabbiner.
De tér sig og yngler
som vilde kaniner.

Men vi kæmper stædigt
og råber på afstand:
Slå jøder ihjel!
Lad os frelse vort Rusland!