Dine øjiie er som knive,
og jeg føler mig i live
men jeg glemmer hvor jeg er, og hvem jeg var.
Og hver gang du sænker blikket,
kan jeg mærke hvepsestikket.
Jeg forgiftes af dit sorte øjenpar.

En kopek den kan jeg bøje,
mine muskler er så drøje.
Mine lyster ulmer i det stille vand.
Men at tæmme dig, det kræver
meget mer end stærke næver.
Og forstå dig, det går over min forstand.

Mens jeg drømmer lidt om hyggen,
lister du af sted i skyggen.
Når jeg kommer hjem så er der mørkt og koldt.
Jeg er lige ved at segne,
men jeg leder alle vegne,
mens mit hjerte hopper som en tennisbold.

Pulsen drøner rundt og banker,
jeg blev træt i mine tanker
og jeg købte mig en cykel som er rød.
Men en lastbil skred i svinget,
og jeg fløj i længdespringet.
Du er ligeglad og ønsker jeg var død.

Jeg blev fyldt med stærke sager,
lægen skar som var det kager.
I en uge gik det løs med tråd og nål.
Men pas på min lille due,
hjertet kan du ikke kue,
skønt jeg tømte hele livets bitre skål.

Dine øjne er som knive,
men jeg er endnu i live
og jeg finder dig med gustent overlæg.
Nu er det dig, der snart skal pive,
min barberkniv vil jeg slibe.
Du biir lisså skaldet som et pillet æg.