Af sted - jeg flygter - jeg løber og løber. Livet blir aldrig helt det som vi tror. Og nu strammes nettet, nu gik vi i fælden. Vi løber i cirkler - i blodige spor. Jægerne griner, de sigter og skyder og luften stinker af blod og af krudt. Ulvene kæmper for livet i sneen men sårene bløder - nu er det slut. De skyder ulve - de skyder ulve. Nu hyler hunden vildt, nu viser den sit mod. De skyder gamle - de skyder unge. Og sneen farves rød af flag og vores blod. Jægerne spiller et spil som er djævelsk. Og ingen ryster på hånden idag. De kender os ulve og ulvenes love. Vor frihed begrænses af små røde flag. De ved vi altid vil følge med flokken De ved der altid vil være en fangst. De røde flag kan vi aldrig passere. Og med modermælken fik vi kun angst. De skyder ulve - de skyder ulve. Nu hyler hunden vildt, nu viser den sit mod. De skyder gamle - de skyder unge. Og sneen farves rød af flag og vores blod. Førerulv svar mig, hvorfor skal vi dræbes. Giv mig en grund nu og vis du forstod. Vores kæber er stærke - men er vi for feje. Fortæl mig hvornår vi vil kæmpe imod. Jægeren venter, han er nu min skæbne. Han ler og løfter sit blanke gevær. Nu har han magten, og hvad kan jeg gøre. Jeg opgir det hele - døden er nær. De skyder ulve - de skyder ulve. Nu hyler hunden vildt, nu viser den sit mod. De skyder gamle - de skyder unge. Og sneen farves rød af flag og vores blod. Men nu forstod jeg, og jeg ville leve. Jægeren skreg og han banded og svor. Jeg trodsede flagene. Jeg valgte min frihed. Jeg brød flokkens love - min livstørst var stor. Af sted - jeg flygter - jeg løber og løber. Livet kan ændres hvis bare vi vil. Jeg gik i fælden - men jeg brød igennem. Mens jægeren målløs taber sit spil. De skyder ulve - de skyder ulve. Nu hyler hunden vildt, nu viser den sit mod. De skyder gamle - de skyder unge. Og sneen farves rød af flag og vores blod.
© Niels Vigild. Oversættelse, 1990