Hvem tør sige at jorden er gold
at man ikke kan så eller høste.
Hun har lidt under krige og vold
og hun håber at tiden kan trøste.

Freden står nu ved afgrundens rand.
Håbet sover og ligger i dvale.
Havet funkler for evigt med vand.
Jordens sjæl er en sommerlig svale.

Hun blir såret af bombernes regn
og af menneskers grusomme brøde.
Men hun afventer blidt fredens tegn
og begraver med sorg sine døde.

Hun vil synge at livet er skønt
mens hun plejer den spirende grøde.
Hun skal klædes i lysende grønt.
Hun skal elske og vokse og føde.

Og hun jubler som perlende vin
skønt hun bløder og altid vil trues.
For en sjæl der er ærlig og fin
kan fornægtes men kan aldrig kues.

Havet funkler for evigt med vand.
Vores sjæl er en sommerlig svale.