Der er is rundt omkring mig og jeg sidder fast.
Skal jeg nu bryde ned eller op på min flugt?
Jeg må væk fra min skepsis i den største hast.
Dette visum vil være mit arbejdets frugt.

Hvis min is bryder op, så kan jeg blive fri.
Og jeg sveder min tran som en mand der’ på tværs.
Men som skibe på farten, så når jeg dit hi.
For jeg husker da stadig en sang og et vers.

Jeg er yngre end halvdelen af hundred år.
Du og Gud passer på, gir mit liv perspektiv.
Når jeg dør vil jeg skrifte med blødende sår.
Mine sange forklarer, forsvarer mit liv.