Jeg hader når nogen tar afsked med livet.
Det er da for fan så forrygende flot.
Og fri mig for afholdsinitiativet
det’ synd for min vodka, der vil mig det godt.

Jeg hader så inderligt kølig kynisme.
Det samme når folk koger over af fryd.
Og smuglæsning af min avis er sadisme:
Så køb dog én selv, for det her er sgu snyd.

Det værste jeg ved er en halvkvædet vise.
Men øjne der flakker er en pestilens.
Og skjul aldrig sandheden når du skal fise.
Vi andre kan dø i den lugtturbulens.

Jeg hader bagtalelsens sandhedsforvrængning
den nagende tvivl og en hyldest med brod.
Jeg hader når sladder biir brugt som fortrængning
når løgnen biir tung som et tikiloslod.

Det’ fejt blot at skyde i ryggen og løbe.
Stå ansigt til ansigt, du har intet valg.
Din ære er ikke en ting du kan købe.
Og værdighed bør aldrig være til salg.

Romantiske, urealistiske drømme
dem afskyr jeg, for det er tomt hurlumhej.
Og svaghed og vold vil jeg altid fordømme.
Kun Jesus på korset får ømhed fra mig.

Min sjæl er en pose med blandede bolsjer.
I hvert fald så ser jeg, det’ det folk de tror.
Hold nallerne væk! Tag Jer lidt af de fjolser
der hver gang der sker noget glaner og glor.

Jeg hader en kynisk, politisk hystade
der hidser os alle til krige og trods.
Vort had til de andre vil jeg altid hade.
Så elsk dog hinanden og lad vær’ med at slås.