I granernes blide bedøvende sus
er drømme og tanker nu frie.
Du vågned ved fuglenes vingebrus
i skovens fortryllede rige.
Jeg vil føre dig hen til en strålende fest
til et slot hvor en fløjte vil klinge.
Bort fra hvidtjørnens linned som tørrer i blæst
og syrenernes duftende minde.
Dit land er en verden hvor heksene bor.
Et syn der er skjult i dit hjerte.
Du tror det er her dine drømme gror.
Den mystiske skov er din smerte.
Men lad månen og stjernerne skændes i kor.
Hvem er dronningen i himmellandet?
Læg dig nu i min seng, jeg er stærk og jeg tror
du vil elske min udsigt til vandet.
Og spørgsmålet brænder, jeg frygter et nej.
Din hvisken beruser mit øre.
Men heksene kan aldrig fange dig
hvis du sir de ord jeg vil høre.
Jeg skal bære dig bort til en lysende eng
og din frygt flyver op til en stjerne.
I min hytte, der får du en himmelseng -
for mit slot, det forsvandt i det fjerne.
|