* * *
Skal jeg gøre som Dorian Grey eller Faust?
Give pokker i alt og la’ Fanden mig friste?
Til hvad nytte? Zigøjnersken så på mig tavst.
Hendes øjne fortalte mig alt det hun vidste.
Kære Gud, skriv nu ikke min dato med blæk.
Men jeg undgår nok ikke at stå på din liste.
Ganske ydmygt så ber jeg dig, gem den lidt væk.
Kan jeg undgå at høre at livet det kalder
mens mit ligfølge står ved min kiste og griner.
Dine engle, de bræger og skriger og hviner.
Hjælp mig nu, for jeg mærker at mørket det falder.
Af min angst og min tvivl spindes glemselens slør
og min sjæl biir usynlig, hukommelsen dør.

Lissom før er jeg nu på den gyngende grund.
Jeg velsignes af englen der kysser min mund.
Mine tårer de strømmer i afskedens stund.
Det er muligt jeg blot er en ynkelig gavflab
men min grav skal kun smykkes med ømhed og venskab.