Katerina, Katja, Katerina
alt har du, alt, så vidt jeg kan se,
du er som et træ til en rub og en halv,
når du pyntes stiger din værdi.

Jeg vil klæde dig som herskerinde
i fløjl, dun og storhed, ved Guds ord -
skønnere bliver du end Tamarka, hende
jeg skilte fra livet engang i fjor.

Vær ej bange, Katja, Katerina,
vort liv strømmer bort som en flod,
dette liv er jo ikke værst vel, Katerina,
og til et mord hvert år er jeg dog for god.

Katerina, du har tvivlet for længe,
min skjorte bliver sprængt af mit bryst,
det var alt, lad os nu ikke hænge,
dødsmessen venter, det er vist.