Jeg blev stor som enhver snavset bondedreng
vi drak vodka og sang om natten
og Sergej Fomin var ej vellidt i vort slæng
for han var altid lidt vel høj i hatten.

Hos Sergej Fomin sad vi nu engang
og vi drak for vort gensyn som gale
og se så om ikke krigen gik igang
det sagde Molotov i hvert fald i sin tale.

Da jeg meldte mig sagde de: Hej, du,
du kan blive hjemme ved din kompressor,
og jeg afslog, men Sergej blev til min gru
frelst fra hæren af sin far der var professor.

Jeg har gydt mit blod for dig, mit fædreland,
men i mit hjerte fortryder jeg ikke,
jeg har gydt mit blod for Sergej, men han,
han sidder dér, det rager ham slet ikke.

Til filmen går han sagtens nu afsted
hvor de viser vort blod dér på skærmen,
gid han også, han Sergej, nu var med
for at kæmpe hér mod tyskerbærmen.

Men langt om længe fik de sluttet fred
vi smed med glæde vor last og holdt fest,
jeg mødte Sergej Fomin, ham I ved,
han var sovjettens officielle helt.