På massegrave står ingen kors,
der findes ej hulkende enker,
én bringer blomsterbuketter til torvs,
en anden ser til ilden brænder.

Hér kæmpede jorden imod hvad den ku’,
men nu er den gemt af granit,
hver mands egen skæbne blev slået itu,
hér smeltes hver skæbne til ét.

I den evige ild ses en brændende tank,
og russiske hytter der gløder,
Smolensk i flammer og rigsdagens brand,
soldaterhjertet der bløder.

På massegrave ses enkerne ej
for hér vandrer bare de stærke,
på massegrave bliver kors ikke rejst,
men døden, den kan du vel mærke?