Hvordan skal jeg trække vejret i dag?
Luften er klæbrig som lige før torden og lyn.
Hvad skal jeg høre, skal med i mit kvad?
Profetiske fugle synger, som fra et eventyr.

Fuglen Sirin kvidrer til mig fra sin rede
og lokker mig så sødt med lyse muntre toner,
mens beklemt jeg hører en anden én der græde
den skønne Alkanost i sine lamentationer.

Som syv hellige klokkestrenge
der ringer efter tur hver især
er også Gamayunfuglens vinge
der bringer håbet her.

I de himmelblå tårne der spidder skyer
ringer kobberklokker, ringer tungt metal,
ringer de livet ind, ringer for dødens kval,
kupler af pure guld over Ruslands byer
så Gud ser dem fra sin himmelsal.

Her står jeg foran en evig gåde,
et uendeligt og vidunderligt land,
dette sursøde land hvor saltens fråde
væder malt og rug, vidt fra. strand til strand,

Dette land af mudder, et fedtet rustent land,
hvor alle vore heste synker ned i pløret,
men, på trods af alt, stadig holder stand
og min tunge krop som hypnotiseret fører.

Som syv svulmende måner på sky
der trækker mig frem hver især
er Gamayunfuglen når den på ny
bringer håbet her!

En sjæl slidt ned af tab og kval
er af grusomme sår og rifter fuld,
men er den slidt ned til den nøgne hud
vil jeg lappe den med lapper af pure guld
så Gud ser den fra sin himmelsal.