Hér si t rer granernes grene, og hér
lyder fugles beklemte kvidren.
Du bor i en troldbundet skov, og dér
findes ingen vej der går videre.

Lad blot kirsebær tørre i vindene, ja,
lad syrener forgå når det regner,
jeg vil ligefuldt tage dig med væk herfra
til paladset hvor sivfløjter leger.

Din verden har troldmænd i tusinde år
fordølget for mig og for lyset,
og du tror at du ej finder skønnere kår
end ud i en skov fortryllet.

Måtte dug ikke dække dagningens ar,
måtte måne og sky æde hinanden,
jeg vil ligefuldt tage dig med væk herfra
til et tårn med udsigt til vandet.

Hvornår, hvilken time på hvilken dag
vil du komme tøvende til mig?
Hvornår skal jeg byde dig hånden og ta’
dig med til et sted uden udvej.

Jeg vil stjæle dig hvis tyveri er din smag,
eller skal mine kræfter spildes?
Kom med mig om så blot til et skur uden tag
hvis tårn og palads ej kan findes.