På massegrave står ingen kors, dér findes ej hulkende enker, blomsterbuketterne bringes op, og den evige flamme brænder. Hér kæmpede jorden imod hvad den ku’, men nu er den skjult af granit, hver mands skæbne blev slået itu, hér smeltes hver skæbne til ét. I den evige ild ses en brændende tank, og russiske hytter der gløder, Smolensk i flammer og rigsdagens brand, soldaterhjertet der bløder. På massegrave ses enkerne ej for hér vandrer kun de stærke, på massegrave bliver kors ikke rejst, men døden, den kan du vel mærke?
© Bo Svoda. Oversættelse, 2020