Hvis din ven pludselig bli’r - en mand,
hverken fjende eller ven - bare så’n,
hvis du ej kan se hans observans,
er han god eller slet af ånd:

Tag ham med på et bjerg - og sværg
lad ham ikke alene - der,
lad ham dele dit syn - sådan
vil du se: Er han sand?

Hvis en mand på et bjerg - bli’r svag
hvis han tøver der på verdens tag
på en gletscher han glider - og vips
med et skrig falder om på is:

Da er denne mand ikke sand
lad ham ligge - har du forstand,
den slags klarer sig ikke her,
er end ej en sang værd.

Hvis på bjerget han ej hyler op,
nok er sur men ta’r ved - med sin krop
og når du faldt fra en klippes top - ned
nok stønned’, men dog - holdt ved:

Hvis han fulgte dig som i krig
og på tinden var lykkelig,
ja, da kan du stole vel
på ham som dig selv.