Hvem har sagt at alt vil gå ildens vej,
og at Jorden forskyder din såsæd?
Hvem har sagt at Jorden døde? Nej,
hun skjuler sig udenfor tid og sted.

Moderskab kan ikke tages fra vor Jord,
som det bundløse hav ej kan tømmes.
De siger at Jorden er brændt, men jeg tror
dem ej, hun sortner fordi hun bedrøves.

De flænger hende med skyttegrave
og bombekratere sprænges som sår,
Jordens nøgne og blottede nerve
er vant til den store lidelses kår.

Hun venter og tåler alt hvad der tynger,
regn ikke Jorden til krøblinges skare.
Hvem har sagt at vor Jord ikke synger,
at hun tier og aldrig igen vil svare.

Nej, hun lever og fra sårenes væld
skal stige en sang der maner til fred.
For Jorden er jo menneskets sjæl,
og ingen støvle kan trampe den ned.

Hvem har sagt at Jorden døde? Nej,
hun skjuler sig udenfor tid og sted.